





Vi tror på at god energi, rigtige faciliteter, ekstraordinær service og indretning gør en forskel for dit arbejdsliv, dit næste møde eller event. Vi skaber rammerne for fællesskabet, hvor alle drager nytte af hinanden i et dynamisk og inspirerende miljø.
At arbejde for sig selv eller i en lille virksomhed kan sommetider føles ensomt. Hos SOHO får du kollegaerne tilbage. Mennesker der forstår hverdagen som iværksætter eller selvstændig, og som byder dig velkommen fra dag ét.
Vores beboere er kendt for at tage godt imod hinanden. Der holdes kaffeklub, private julefrokoster og spontane middage, og faglig sparring bliver naturligt til personlige relationer og gode venskaber.

Jeg arbejder med SMV’er inden for bæredygtighed – fra CO₂-beregninger og LCA’er til materialestrategier og dekarbonisering – med en baggrund i cirkularitet, genanvendelsessystemer og cirkulære forretningsmodeller, der omdanner affald til værdi. Det, jeg får ud af fællesskabet, er ægte relationer: ikke bare kaffemøder, men oprigtige venskaber, gode samtaler og jævnlige øl. Jeg sætter stor pris på den tætte og nærværende stemning i Klosterstræde.
Jeg driver House of Companies, et digitalt bureau, der skaber vækst gennem databaserede kampagner for bl.a. forsikringsselskaber og teleselskaber. Jeg brænder for hele processen – fra idé og koncept til implementering og de resultater, der skaber reel værdi.
For mig er SOHO ikke bare et kontor, men et fællesskab. Men et sted hvor man får en følelse af kollegaer, selvom vi arbejder med hver vores. Hvor faglig sparring naturligt bliver til personlige relationer og gode venskaber. Jeg sætter stor pris på netværket Soho tilbyder, men endnu mere på fællesskabet, frokostsnakkene og snakken over kaffemaskinen. Soho har givet mig relationer, jeg i dag værdsætter både erhvervsmæssigt og privat.
Jeg driver Studio Obvious, et lille visuelt identitets- og digitalt designstudio, der arbejder med kunder inden for videnskab, uddannelse, teknologi og kultur. Jeg brænder for at gøre komplekse idéer synlige gennem design og elsker at se, hvordan det kan sætte strategier i bevægelse og tiltrække både talent og muligheder.
Jeg trives i kreative fællesskaber med energi og forskellige perspektiver og har altid nydt at skabe forbindelser mellem mennesker. Faktisk var jeg den allerførste beboer på Noho på Flæsketorvet 28.
Hos SOHO er der altid noget i gang. Vi arrangerer netværksevents, opstartsmøder og fester for vores beboere, og vores medarbejdere byder selv ind med nye tiltag, eventforslag og konceptidéer. Om det er fredagsbar med tema eller en finurlig installation i receptionen, så er der altid noget at glæde sig til.
Vi er over 800 co-workers fordelt på vores lokationer i Kødbyen og på Klosterstræde, og jo flere vi er, jo federe events kan vi lave.

Vi er stolte over at have fulgt nogle af Danmarks mest spændende virksomheder fra de første skridt til store succeser. Senest har vi kunne følge Complir, der startede hos os med en idé og i dag har erobret både det danske marked og er på vej ud i verden. Det er den slags historier, vi elsker at være en del af.
Og vi glæder os til at følge de næste.
kontakt os
Vores kreative og rå kontorfællesskab i Kødbyen på Flæsketorvet byder på fællesarealer, mødelokaler og en stor tagterrasse i det gamle slagterhusområde, hvor der altid er fart på.
På Klosterstræde i København K finder du et intimt og stilfuldt hus med højt til loftet, café, lounge og solrige tagterrasser på hver etage.
Vil du høre mere om vores kontorfællesskab og moden vi gør det på. Så send en mail Victoria eller Lee.

Victoria Homann
.jpeg)
Lee Victoria Ladehoff